Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Bakketoppen

Morgen 

I Bakketoppen begynder dagen kl. 7, hvor vi åbner og tager imod børnene. De første timer er rolige, og der er mulighed for morgenmad sammen på tværs af vuggestuen og børnehaven fra kl. 7.00 til 7.30.

Kl. 8 åbner går vi ud på enten egen stue eller nabostuen, og kl. 8.30 fordeler vi os på stuerne, da alle medarbejdere er mødt ind. Her begynder dagen for alvor at tage form. Senest kl. 9.30 går vi i gang med leg, aktiviteter og ture i mindre grupper. 

Formiddag

Formiddagen er præget af både leg inde og ude, og vi fordeler os, så der er god plads til børnene. Nogle grupper er på tur, mens andre er hjemme og fordyber sig i aktiviteter og leg på stuen eller er på legepladsen - og så spiser vi formiddagssnack. 

Vi bruger vores nærområdet flittigt. Vi tager på ture til skolehaverne hver uge og bruger Lersøparken og området omkring hospitalet. Med vores ladcykler kommer vi hurtigt ud, og byen bliver en naturlig del af børnenes læringsrum.

Frokost 

Omkring kl. 10.30 spiser vuggestuen frokost, og kl. 11 spiser børnehaven. Måltidet er et fast holdepunkt, hvor børnene samles og får en rolig pause midt på dagen.

Efter frokost er der hvile i vuggestuen, hvor børnene sover lur. I børnehaven går børnene på legepladsen – vi er ude i næsten al slags vejr hele året rundt.

Eftermiddag

Omkring kl. 14 spiser vi frugt, og herefter fortsætter eftermiddagen med leg ude eller inde. Her er der plads til at være sammen på tværs af vuggestue og børnehave, og dagen rundes af i et roligt tempo, hvor børnene gradvist bliver hentet.

Klokken 17 lukker vi og siger på gensyn.