Når I har fået tilbudt en plads i Bakketoppen, begynder en stille og tryg opstart for både jer og jeres barn. Vi ved, at det er en stor overgang, og vi gør os umage for, at I skal føle jer godt klædt på fra starten.
Første kontakt
Kort tid efter I har sagt ja til pladsen, kontakter vi jer. Vi aftaler et hjemmebesøg, hvor en medarbejder fra jeres barns kommende stue deltager sammen med vores leder og/eller koordinator. Her lærer vi jer og jeres barn lidt bedre at kende i jeres egne rammer. Vi fortæller om huset, hverdagen og vores måde at arbejde på, og vi taler sammen om jeres barn, behov og forventninger.
Indkøring i eget tempo
Indkøringen varer som udgangspunkt omkring 14 dage, men vi tilpasser altid efter det enkelte barn. Nogle har brug for mere tid, andre mindre – det vigtigste er, at I og jeres barn får en tryg start. Den første uge handler primært om at lære huset, de voksne og de andre børn at kende i roligt tempo. I den anden uge begynder jeres barn gradvist at spise med og sove i institutionen, hvis vi i fællesskab vurderer at det er klar til det.
Vi er tæt på jer hele vejen og justerer indkøringen løbende, så den passer til både jer og jeres barn.